Big Bang

Når vi snakker kosmologi snakker vi om læren om kosmos, altså læren om verden. Det er en gren af astrologien, der beskæftiger sig med at opstille modeller for hele universet. Vi skal altså nu kigge på en helt anden måde at forstå universets opståelse. Forskere og kernefysikere mener nemlig, at universet opstod for ca. 14 milliarder år siden ved en slags kæmpeeksplosion. Det er det vi i dag kender som "Big bang".

Kosmologer har til Big Bang-teorien opstillet fire søjler, der understøtter teorien:

1. Rummets udvidelse

2. Big Bang passer med fysikken

3. Urstoffets sammensætning

4. Baggrundsstråling

Disse 4 søjler, vil vi gå lidt omkring for at forstå teorien.

Rummets udvidelse

Nogle astronomer har ved at kigge på galaksernes spektre og farverne, der forskydes derfra, fundet ud af at måle bølgelængderne for disse lysgivere. Dette har de fortolket som en såkaldt "dopplereffekt". Det er grunden til, at galakserne flytter sig bort fra os med store hastigheder.

Med andre ord har astronomerne altså fundet ud af, at galakserne bevæger sig væk fra os med store hastigheder. Rummet må altså udvide sig.

For at sætte dette lidt i perspektiv, kan det sammenlignes med en muffin med chokoladestykker i.

Når du sætter en muffin i ovnen til bagning, vil den hæve og udvide sig. Samtidig vil chokoladestykkerne bevæge sig længere væk fra hinanden.

Chokoladestykkerne er altså galakserne i universet.

HUBBLES OPDAGELSE AF HUBBLES LOV

“Hubbles lov: Galakserne fjerner sig med hastigheder, der er lineære med afstandene”

En klog amerikansk astronom ved navn Edwin Hubbler satte sig for at undersøge en sammenhæng mellem galaksernes hastighed og deres afstand. Han målte på de mest nærliggende galakser og drog til konklusion, at galaksernes hastighed vokser proportionalt med deres afstand til os.

Dog er der i de senere år blevet stillet store spørgsmålstegn ved den værdi Hubble fandt tilbage i 1920’erne. Forskere har dog fundet enighed i at værdien er ca 21,7km/(s*Mlysår). Altså: for hver million lysår, vi bevæger os ud i universet, vokser galaksernes hastighed med 21,7 km/s.

Big Bang og fysikken Et banebrydende argument for Big Bang teorien er, at teorien stemmer overens med fysikken. Inden for fysikken er atomkernerne defineret som et del af et grundstof bestående af de såkaldte elementarpartikler. Elemenarpatiklerne er protonerne (positivt ladede) og neutronerne (neutralt ladede), som er sammensat i kvarker og befinder sig inde i atomkernen. Rundt om atomkernen ligger elektronerne (negativt ladede).

Derudover findes der i alt 4 forskellige slags kræfter i universet, som henholdsvist betegnes; tyngdekraft, elektromagnetisk kraft, svag kraft og stærk kraft. Argumentet for Big Bang er derfor, at kræfter og elementarpartikler har egenskaberne, der skal til, for at kvarker, elektroner og andre partikler fra et meget varmt tidligt univers kan udvikle sig til de kendte grundstoffer, galakser og mennesker.

Urstoffernes sammensætning

Når vi snakker om urstoffer, så er det de mindste partikler der findes, man mener. Der menes at urstofferne er grundlag for det meste. Men sammensætningen af urstofferne skal være præcise, for at grundlaget skal passe.

De ældste stjerne som er ca. 12 mio år gammel, opstod af et urstof, der indeholdt ca. 75% hydrogen og 24% helium

Baggrundsstråling

Da Big Bang skete var det en kæmpe eksplosion af uendelig mange kosmiske partikler. Denne eksplosion udsendte en kæmpe mængde energi i form af stråling. Denne stråling kan vi stadig måle mængder af på jorden i dag. Strålingen kaldes for baggrundsstråling.

Dog er strålingen betydeligt mindre end dengang, da strålingen blev udsendt med meget kort bølgelængde. Universet var dengang jo ikke så stort, men på grund af universets udvidelse har strålingen fået en større bølgelængde og derfor er strålingen fra galakserne ikke nær så stor.