Fysikkens sprog

For at kunne navigere og klare os i den store verden, skal vi helst kommunikere og forstå samme sprog. Når en kineser og en dansker skal lægge planer sammen, vil der ske mange misforståelser, hvis ikke de havde et fælles sprog at kommunikere på.
 Det samme gælder i fysikkens verden, hvor man taler, arbejder og regner på ét sprog: fysikkens sprog. Herunder findes der en lang række tal, symboler og fysiske enheder og størrelser, der alle skal kunne forståes for at arbejde med fysikken. Heldigvis har kloge fysikere været på banen lang tid før os, og derfor kan vi benytte os af formler, der er blevet analyseret, gennemarbejdet og udregnet. Disse formler indeholder som oftest en masse symboler, vi skal tage stilling til og tolke rigtigt. Det er her fysikkens sprog er vigtigt at kende til, så vi kan knække koden til formlerne og undgå misforståelser i kommunikationen. Og det er bestemt ikke helt let!

Kigger vi på formlen for densitet:

Formlen indeholder størrelsen "m". Men m ville vi som oftest associere med meter. Hvis vi antager, at m i denne formel står for meter, vil der opstå store problemer. For at forstå fysikkens sprog, må vi kende forskel på enheder, som meter m, og det vi kender som fysiske størrelser. Det samme gælder når vi snakker om 3 gule bananer - ikke æbler eller pærer.
Den fysiske størrelse er det, der kan måles, og "spaltes" ud i enheder. Når vi snakker om "tid", er tiden den fysiske størrelse. For at definere tiden, bruger vi enheden timer, t, minutter, m eller måske sekunder, s.

I vores densitet-formel, står vores m altså som sagt ikke for meter, men derimod en fysisk størrelse nemlig massen. En masse kan defineres ved hjælp af en enhed som f.eks. g eller kg. 
Det samme med V, der står for rumfanget og igen defineres ved enheder.