Fysikkens sprog

For at kunne navigere og klare os i den store verden, skal vi helst kommunikere og forstå samme sprog. Når en kineser og en dansker skal lægge planer sammen, vil der ske mange misforståelser, hvis ikke de havde et fælles sprog at kommunikere på.
 Det samme gælder i fysikkens verden, hvor man taler, arbejder og regner på ét sprog: fysikkens sprog. Herunder findes der en lang række tal, symboler og fysiske enheder og størrelser, der alle skal kunne forståes for at arbejde med fysikken. Heldigvis har kloge fysikere været på banen lang tid før os, og derfor kan vi benytte os af formler, der er blevet analyseret, gennemarbejdet og udregnet. Disse formler indeholder som oftest en masse symboler, vi skal tage stilling til og tolke rigtigt. Det er her fysikkens sprog er vigtigt at kende til, så vi kan knække koden til formlerne og undgå misforståelser i kommunikationen. Og det er bestemt ikke helt let!

Kigger vi på formlen for densitet:

Formlen indeholder størrelsen "m". Men m ville vi som oftest associere med meter. Hvis vi antager, at m i denne formel står for meter, vil der opstå store problemer. For at forstå fysikkens sprog, må vi kende forskel på enheder, som meter m, og det vi kender som fysiske størrelser. Det samme gælder når vi snakker om 3 gule bananer - ikke æbler eller pærer.
Den fysiske størrelse er det, der kan måles, og "spaltes" ud i enheder. Når vi snakker om "tid", er tiden den fysiske størrelse. For at definere tiden, bruger vi enheden timer, t, minutter, m eller måske sekunder, s.

I vores densitet-formel, står vores m altså som sagt ikke for meter, men derimod en fysisk størrelse nemlig massen. En masse kan defineres ved hjælp af en enhed som f.eks. g eller kg. 
Det samme med V, der står for rumfanget og igen defineres ved enheder.

Camilla

Hej, jeg hedder Camilla Tonnesen. Jeg studerer til dagligt på Esbjerg Gymnasium med studieretningen biologi A, matematik A, kemi B. Jeg bor i Andrup med min mor og i Gejsing med min far. Jeg har stor interesse for biologi - heriundunder er det specielt kroppens funktion, celler og kost.
Det hænger blandt andet sammen med mine forestillinger om videreuddannelse inden for sygepleje eller psykologi, da jeg gerne vil hjælpe andre.

Jeg har derudover en stor passion for mode og shopping samt hyggelige stunder med veninder og familie.
Inden for fysik interesserer jeg mig mest for de forskellige energiformer og udførelse af forsøg.

Thea

Hej, jeg er Thea. Jeg bor i Esbjerg og til daglig går jeg på Esbjerg Gymnasium og HF, hvor jeg har studieretningen Matematik A, Biologi A og Idræt B. Jeg har valgt denne studieretning, da jeg interesserer mig for kroppen og dens måde at fungere på. Senere hen vil jeg gerne læse noget i humaniorakategorien, hvor sygeplejerske og læge er i mine overvejelser. Dette vil jeg gerne, da jeg synes det er spændende, at have muligheden for, at hjælpe andre og gøre noget for andre.

Inden for fysik kan jeg specielt godt lide at lave eksperimenter, og på den måde prøve at forstår fysikkens verden, og teorien bag de forsøg man har lavet.

Anne

 Til daglig bor jeg i Ølgod og går på Esbjerg Gymnasium med studieretningen Matematik A, biologi A & kemi B. Jeg finder biologi utrolig spændende og vil derfor gerne læse videre indenfor faget senere hen. Gerne noget i kroppen, muskler, organer og celler. Det hænger også meget godt sammen med min interesse for træning og brug af kroppen. Selv dyrker jeg crossfit - en god variation af styrketræning, høj puls blandet med olympiske løft og gymnastiske elementer.

 I fysikkens verden kan jeg ret godt lide den viden man skaber omkring nogle egentlig helt basale ting i ens hverdag, vi ikke helt kan forklare. Lys i bølger, energi og stjernebilleder som eksempler.